Epilepsi

Anfald er så ondt og uretfærdigt og skærer en lille flig af hjertet hver gang man ser det. Kroppen bliver stiv, øjnene ruller, der kan være fråde ved munden, barnet tømmer måske sin blære og hyperventilerer.

AF LARZ THIELEMANN

Epilepsi er IKKE en sygdom eller en gentisk lidelse. Det er et symptom på en ubalance eller manglende modning i hjernen.

Alt for mange børn har fejlagtigt fået diagnosen epilepsi, blot fordi de har en unormal EEG eller har lidt abseancer eller et enkeltstående krampeanfald. Man kan sige, at de er disponeret for epilepsi, men det vil være forkert på den spinkle baggrund at stille en så alvorlig diagnose med eventuel efterfølgende medicinsk behandling.

Lige så længe, man kan huske, har kramper vækket skræk og rædsel hos os mennesker. At det skulle være fandens værk eller dæmoner, der indtog visse onde mennesker. I dag har vi skillet os af med denne middelalderlige opfattelse, men vi fortsætter stadig med at huse en dyb frygt for dette fænomen. Lad os derfor anskue problemet fra en anden holdning.
I stedet for at formode, at kramper grundlæggende er skadelige og omgående skal bringes til ophør, kunne man måske anskue at kramperne ligefrem har et formål.

Moder Natur har taget alle mulige forholdsregler, når det handler om organismens funktioner. Når vi spiser alt for meget mad kaster vi op, når vi drikker for lidt vand får vi hovedpine, når tarmene er fulde går vi på toilettet og så videre. Så hun har med kramperne vel også haft en hensigt? Var hensigtigten at redde mennesket, snarere end at tilintetgøre det?

En af de første til at sige dette, var den amerikanske neurokirurg Temple Fay, der mente at den mest udbredte årsag til krampeanfald er for lidt ilt i hjernen på grund manglende blodgennemstrømning.

Krampeanfaldet prøver altså at kompenserer for den manglende ilt i hjernen. Kan man ligefrem sige, at krampeanfald redder liv?

Pudsigt nok har mange børn med epilepsi, nedsat lungekapacitet og er motorisk handicappede og kan derfor ikke producere så meget ilt til deres hjerner. Andre er måske nok fysisk aktive, men mangler fysiologisk udvikling og lever usundt med et højt forbrug af sukker og tomme kulhydrater. Og iagttager man et krampeanfald, så er den sidste halvdel af anfaldet ofte én stor inhalation af ilt. Krampeanfaldet prøver altså at kompenserer for den manglende ilt. Kan man ligefrem sige, at krampeanfald redder liv? Var det dét Moder Natur havde udtænkt med disse mystiske anfald? Vi ved det ikke præcist, men vi ved i hvert fald, at et anfald er råb om hjælp!

Jeg kan yderligere fortælle, at når vores datter havde en serie af krampeanfald, som hvis vi ikke gjorde noget, kunne bestå af 20-30 små absencelignende anfald. Derfor gav vi hende en lille maske på, som medvirkede til, at den ilt, der blev inhaleret indeholdt mere CO2 i blodet, gjorde hende forpustet og optimerede dermed blodgennemstrømningen i hjernen. Dette tilførte hjernen mere ilt og stoppede kramperne omgående.
Mangel på ilt til hjernen er ikke hele forklaringen på epileptiske anfald, men det er en vigtig og medvirkende forklaring.

Hvad sker der egentlig i hjernen ved et anfald?

Det hedder sig at et krampeanfald er en pludselig og elektrisk udladning, der bevirker at hjernen mister sin kontrol over kroppen under anfaldet. Ved meget lange anfald eller mange mindre anfald i serier (klyngeaktiviteter), frigives så mange neurotransmittere at udbuddet vil være udtømt for en tid. Derfor vil mange opleve tab af funktioner umiddelbart efter anfaldet. For eksempel hukommelse, balance, sprog eller finmotorik.
Når hjernen er truet svarer organismens med forskellige reaktioner. Tydeligst er skrig, rystelser og en krop der spænder som en flitsbue.

Dette er symptomer fra det mest klassiske og alvorligsteanfald, kaldet "det tonisk-kloniske krampeanfald" (grand mal). Andre anfald kan være mindre eller "bare" små absencer, hvor barnet mister tonus eller bevidsthed i et splitsekund.

De fleste anfald varer højest to minutter og stopper af sig selv. Det er derfor ikke nødvendigt at give nogen ekstra form for medicinsk behandling. Hvis epilepsianfaldet ikke ophører inden for tre til fem minutter, kan der være behov for akut, medicinsk behandling i form af for eksempel stesolid.

Det skal dog siges at hjernens almene genopbygning (neuroplasticitet) rehabiliterer de tabte funktioner, hvis man ellers lever sundt og motionerer. Inmobile børn med mange anfald har således svært ved at indhente det tabte og deres neurologiske situation forværres på sigt.

Mange anfald over adskillige år kan i sjældne tilfælde opslide hjertet og forårsage døden.

Er medicin svaret?

Det traditionelle svar på epilepsi er medicin (antiepileptika), som i bedste tilfælde kan stoppe kramper og som i værste tilfælde kan forårsage flere kramper.
Epilepsimedicin er nervemedicin, som har til hensigt at neddæmpe hjernens aktiviteter, så kramperne udebliver. Epilepsi-medicin fjerner ikke årsagen til anfaldene, men har udelukkende en symptombehandlende effekt. Dertil kommer at ALLE antiepileptika har en lang række, ofte meget alvorlige bivirkninger.
Medicinen er vanedannende, undertrykker neurologisk funktion, forårsager ernæringsproblemer, bryder ind i fordøjelsen, skaber optagelsesproblemer og hvor besynderligt det end lyder, så forårsager de også nogle gange flere kramper.

God råd ved epilepsi

For nogle er vejen ud af epilepsi en lang og snørklet, for andre klares den med kostomlægning og en række fravalg.

Mange forældre med epilepsi-børn har fundet ud af, at hvis de foretager en række fravalg for deres børn, kan hyppigheden af anfaldene nedsættes.

Her er derfor en lyn-guide med ting man bør undgå for at hjælpe sit barn med epilepsi:

  • kemi og tilsætningsstoffer i mad
  • for mange dårlige kulhydrater i brød, pasta, ris, m.v.
  • for meget sukker
  • steder med meget støj
  • steder med stress og meget uro
  • for meget vand før sengetid
  • meget koldt vand og is
  • lange tandbørstninger
  • for lidt afføring, helst hver dag
  • indendørs swimmingpool med meget klor
  • lysshow og blinkende lamper
  • for lidt søvn eller dårlig søvn
  • høj varme og høj fugtighed
  • dårlig indeklima og ilt fx. flyvemaskine

Hvad kan du gøre?

60 procent af hjernens vægt er fedt. Hjernen er storforbruger af fedt og bruger den kvalitet af fedt, der nu måtte være – god eller dårlig. Sagt med andre ord – kan man smøre hjernen til at fungere bedre.

Giv også dit barn masser af sunde olier: fiskeolie, hørfrøolie, olivenolie, macadamia nøddeolie, kokosolie med videre. Det kan anbefales at give 5-10 spiseskefulde afhængig af størrelse og gørelse. Hvis du samtidig sparer på kulhydraterne vil barnets hjerne nu foretage et stofskifte og hovedsagelig få sin energi fra fedt og ikke fra kulhydrater, som tidligere.

Dette vil for de fleste børns vedkommende nedbringe anfaldene idet ketonerne i blodet vil stige, men i modsætningen til den Ketogene Diæt, der anbefaler fedt af alle slags, fløde og den slags, så er denne diæt super-sund. Brug evt. keto-stiks til at måle, hvor succesfuld diæten er.

Træning og behandling er vigtigt. Det kræver imidlertid mere end medicinsk og pædagogisk hjælp. Behandlingen skal rettes mod hjernen, der hvor problemerne udspringer og ikke de symptomer, der afslører de epileptiske anfald.

Erfaringen viser at børn og unge med epilepsi altid har en række andre neurologiske problemer, som er medvirkende til at udløse anfald. Derfor skal vi behandle hele barnets hjerne.

Det kræver en holistisk målrettet behandling med neurologisk træning og stimulering, der arbejder med hele barnet: Fysiologisk, motorisk, kognitivt og socialt.

Jeg har set masser af børn blive helt anfaldsfrie og endnu flere er efter træning og stimulering blevet rigtig godt fungerende.

Er du og din familie udfordret i forhold til epilepsi, så kontakt Hjernetips.dk og få hjælp.

 

Skrevet af Larz Thielemann · Februar 2014.

 

Spørg Hjernetips.dk

Send os gerne en e-mail

eller ring på 70 20 60 27 (9-12)

 

dashed

child-eeg

 

dashed

Hvad var Moder Naturs hensigt med disse mystiske anfald?
Vi ved det ikke præcist, men vi ved i hvert fald, at det er et råb om hjælp!

 

dashed

 

Se en bid fra den fantastiske film "First Do No Harm" med Meryl Streep i hovedrollen, som den evigt søgende mor, der ønsker at hjælpe sit barn, men må bruge alle sine kræfter på at kæmpe mod lægerne i den medicinske verden.

 

dashed

 

Var det dét Moder Natur havde udtænkt med disse mystiske anfald? Vi ved det ikke præcist, men vi ved i hvert fald, at et anfald er råb om hjælp! - See more at: http://hjernetips.dk.php53serv7.webhosting.dk/epilepsi#sthash.OH3j1Ukl.dpuf